Ved 1. behandlingen af kommunens budget for 2023 sagdeEnhedslistens Henrik Bang:
“Velfærdsbluff” kaldte den konservative borgmester i Høje Taastrup aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi og undlod at stemme for aftalen sammen med de øvrige konservative medlemmer af KLs bestyrelse Herunder Lyngby Taarbæk kommunes borgmester.
Enhedslisten stemte imod.
Årsagen ligger samme sted tror jeg. Kommuneaftalen korrigerer for demografisk udvikling (flere ældre, børn osv.) Men den tager ikke hensyn til at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser voldsomt i disse år og at finansieringen heraf presser de almindelige brede velfærdsopgaver.
Når dertil lægges udfordringer med rekruttering af personale som er et nationalt problem, som bl.a. kræver reel ligeløn og bedre arbejdsforhold, og at der lægges loft over anlæg er det åbenlyst, at vilkårene for kommunerne i de kommende år bliver vanskelige.
Regeringen og Folketingets flertal må indse at rammerne for kommunerne til løsning af opgaver inden for fx psykiatri og handicap området ikke er tilstrækkelige og at der både er behov for nytænkning og flere ressourcer til disse områder.
Det er en landspolitisk opgave at skaffe såkaldt ”økonomisk råderum” til den indsats. Og jeg vil ikke undlade at nævne her at de 18 mia der blev taget fra dette råderum til militært isenkram kunne have være brugt bedre på velfærd.
Og nu vil jeg gætte på at enigheden mellem Enhedslisten og konservative er hørt op.
For godt 8 år siden, da Enhedslisten kom i kommunalbestyrelsen i Lyngby Taarbæk, ville et budgetforslag som det foreslåede være et vi stemte nej til. Og forhandlinger ville næppe blive til andet end den første kop kaffe.
Men situationen dengang var en anden. Dengang var vi langt fra det såkaldte serviceloft og der var slet ikke noget anlægsloft.
Opgaven var så at sige at få kommunen til at bruge mere på velfærd.
Når vi i dag vælger at gå ind i forhandlingerne, er det med et noget andet udgangspunkt. Lyngby Taarbæk er faktisk tæt på serviceloftet – (vi arbejder gerne for at komme helt derop). Vi ligger nu over det anlægsloft der foreslås for kommunerne. Og de besparelser der ligger i det nuværende budgetforslag går ikke til skattelettelser eller kommunalt fråds – men er målrettet, at der skal være finansiering af de voksende udgifter på det specialiserede område og udfordringerne med rekruttering bl.a. på ældreområdet.
Set i lyset af de nationale vilkår vi er underlagt, er det fornuftige prioriteringer.
Men det betyder ikke at ethvert finansieringsforslag vil blive godkendt af Enhedslisten. Normeringer vil vi fx ikke røre ved.
Vi ser hellere en aktuel finansiering ved udskydelser og besparelser på anlægsområdet – (dog ikke for daginstitutioner og skoler) – en udskydelse vil jo blot betyde, at vi senere når andre mere presserende opgaver er løst vil kunne genoptage dem. Og ikke mindst på trafikområdet er der måske anlæg som helt kan opgives fordi de måske ikke er nødvendige og ikke bidrager til den grønne omstilling.
Nogle mere overordnede tilgange som primært vedrører initiativer på lidt længere sigt men som kan være opgaver til undersøgelse i 2023:
-i den mere langsigtede finansiering af velfærdsopgaverne i kommunen er vi modsat Konservative og Venstre parate til at se på skattestigninger.
-den grønne omstilling skal naturligvis fortsætte – af hensyn til miljø og klima – men i lyset af de højere energipriser nu også med et økonomisk aspekt. Fjernvarmens hurtige udrulning har høj prioritet. Forslagene om temperatursænkning og brug af varmetæppe i svømmehaller er naturligvis fornuftige men også begrænsede. Det vil være en overvejelse at se ind i fx muligheder for solceller, brug af jord (og sø-) varme og så finde midler til at sætte det i gang
-fokus på det specialiserede socialområde område er naturligvis slet ikke et primært økonomisk spørgsmål. Af hensyn til vores unge, familierne og borgere i al almindelighed har vi brug for initiativer der bidrager til at mindske og forebygge problemernes udvikling så mistrivsel, angst, depression og stress ikke ses i det omfang vi ser i dag.
Midler til PPR osv. er nødvendige nu og de kommende år. Men en egentlig løsning på udfordringerne ligger i et kritisk (og konstruktivt) blik på hvordan vi arbejder i vores institutioner og skoler så vi i stedet for at producere problemer kan forebygge. Noget koster givet penge. Men det drejer sig i høj grad også om den kultur (og ungdomskultur) vi har i skolerne – herunder hvordan vi bruger karakterer, test, elevsamtaler osv. og hvor meget af elevernes tid vi beslaglægger, men også hvordan vi fx kan etablere flere tolærerordninger mm. som giver tryggere og mere rummende rammer for vores børn og unge.
-På anlægsområdet er det jo ikke i år vi skal søsætte de store initiativer, men set i lyset af hvordan ting udvikler sig og hvor lang tid det tager at udvikle projekter, tænker jeg at det kunne være nyttigt at få en lidt længere tidshorisont ind her. Jeg tænker fx på hvornår vi kan se på nødvendig renovering af Hummeltofteskolen (ikke mindst indskolingshuset), men også på behovet for samlet løsning for musikskolen. Begge områder nævnes ikke. Men derfor vil det alligevel være rart med et tidsperspektiv.
Vi ser frem til de videre forhandlinger. Vi håber på lydhørhed for vores synspunkter. Vi er klare over de egentlig utilfredsstillende rammer som skal ændres (og minder om at der jo snart er Folketingsvalg).
Der vil være ting vi ikke kan se os selv i – sådan er det. Men som det fremgår vil vi gerne bidrage til løsninger på det specialiserede socialområde. Og vi vil naturligvis finde midler til FOA aftalen og ældreområdet. Vi vil holde fokus på den grønne omstilling og vi vil have fokus på normeringer og rekruttering i daginstitutioner og skoler.