- maj vedtager kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk besparelser på op mod 30 mio. kr.
Folketinget har fastlagt et loft for, hvor mange penge den enkelte kommune må bruge til offentlige service – et serviceloft, der er sat alt for lavt ift. behovene og et loft som Lyngby-Taarbæk ikke kan holde sig indenfor med det nuværende budget. Brydes loftet bliver kommunen pålagt en stor bøde og dermed forringes økonomien yderligere. Så kommunalbestyrelsen er i en kattepine – og det samme gælder i mange andre kommuner.
Det kan være dyrt at spare – både økonomisk og menneskeligt. Når hjælpen til fx demensramtes pårørende, til ordblinde børn eller til socialt udsatte misbrugeres tandpleje forringes, kommer regningen helt sikkert tilbage til kommunen – den er blot blevet større end før besparelserne. Og i mellemtiden er livskvaliteten for børn, voksne og ældre blevet ramt.
Brugerorganisationer og fagforeninger – og gerne også kommunalpolitikere fra andre partier end Enhedslisten – må nu lægge det størst mulige pres på regering og folketing, så kommunerne befries for den økonomiske spændetrøje. Om et par måneder forhandles kommuneaftalen, der lægger rammen for den kommunale økonomi i 2024. Og der er desperat brug for en større ramme, så kommunerne kan give en anstændig service til børn, ældre, handicappede og andre grupper, der er afhængige af en velfungerende offentlig service. Sker det ikke, vil bl.a. Lyngby-Taarbæk kommune stå i endnu større problemer, når budgettet for 2024 skal lægges til efteråret. Besparelserne for 2023 rammer ikke ”overflødigt fedt” i de kommunale tilbud – nu skæres der i knoglen.