Spidskandidaten – liste Ø (Enhedslisten):
’Vi har taget de effektiviseringer, vi kunne tage’ Spidskandidatinterview med Enhedslistens Henrik Bang.
af Lars Schmidt
KV21 Det Grønne Område præsenterer i ugerne frem til kommunalvalget alle spidskandidaterne, som stilles og besvarer de samme 12 spørgsmålet om emner, der kan tænkes at blive temaer for valgkampen.
Klimaet
-Hvilken betydning har klimaet og den grønne omstilling for den kommunale dagsorden?
”Det er på mange måder det vigtigste punkt. For det første vil både de globale og nationale klimamål på afgørende vis stille rammer for en del af vores politik. Det gælder ikke mindst varme og transport, men det gælder også byens udvikling fordi det kommer til at påvirke hvordan vi bygger, hvordan vi handler – og handler mindre.”
-Hvordan synes du, at Lyngby-Taarbæk Kommune og dens borgere skal bidrage til den grønne omstilling?
”Vi skal gå på to ben. På den ene side skal vi sikre at vi selv er på forkant med udviklingen. Det gælder fx en varmeplan som borgerne lokalt kan forholde sig til og som tydeliggør hvilke bæredygtige alternativer der er til naturgassen netop i deres område, og det gælder initiativer der sikrer mod oversvømmelser mm som vi også er i gang med – og hvor det er vigtigt der er incitamenter der fx gør det attraktivt at lade regnvand fra tage mm. afledes på egen grund fremfor til kloakken.
Men vi skal også som kommune være aktive regionalt. Fx skal vi sikre os at den fjernvarme der afløser naturgassen produceres bæredygtigt. Og her er affaldsforbrænding på længere sigt ikke hensigtsmæssigt. Tværtimod arbejder vi jo på mange måder for at nedbringe affaldsmængderne og øge genbrug og recirkulation.
På samme måde må kommunen som sådan engagere sig i omstillinger på transportområdet – der på den ene side mindsker pendling mm og på den anden side flytter transporten væk fra benzin- og dieselbiler.”
Ældreområdet
-Hvad er de største udfordringer på ældreområdet?
”Der er mange. Men det er tydeligt at specielt aften-hjemmehjælpen er for ringe bemandet og at den måde vi tilrettelægger vagtplaner mm ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer borgernes behov og ønsker.
Problemer kan på nogen måde henføres til mangel på fast personale men også til vanskeligheder ved at fastholde det personale vi har. Begge dele må regnes med til udfordringerne.
Og det peger derfor på ledelses og tilrettelæggelses problemer. Vi har brug for ledere der i højere grad er med til at påpege udfordringerne og råbe vagt i gevær. Det er ikke tilfredsstillende, at kritikken skal komme fra pårørende eller gennem konsulentrapporter.”
-Hvad er dit bud på løsninger?
”Arbejdsforholdene – herunder vagtplaner, mødetider (og sted) mm skal ses efter, med henblik på at den enkelte borger på den ene side skal forholde sig til færre personer i plejen, og på den anden side også modtager pleje på tidspunkter der giver mening i et dags-/døgn perspektiv.
Vi skal afskaffe tiltaget med at medarbejderne i hjemmeplejen kører direkte ud til borgerne fremfor at møde op på et center. Det vil give bedre muligheder for at orientere hinanden og inddrage afløsere og vikarer bedre. Sådanne tiltag vil bidrage til bedre arbejdsfold og vil sammen med andre tiltag fx endnu bedre muligheder for efteruddannelse måske kunne tiltrække og fastholde mere personale.”
Børneområdet
-Daginstitutionsområdet har fået et løft. Er det nok, eller skal der flere hænder til at passe kommunens mindste?
”Der er behov for mere personale. I det mindste ”minimumsnormeringer”. For det handler også om, hvordan vi fortolker minimumsnormeringerne. Men også på andre områder skal der løftes fx er der efterslæb på bygningsvedligehold og vi kommer til at mangle pladser. Konkret kunne man arbejde mere med skovbørnehaver og udflytterinstitutioner, men inden for kommunen.”
-Der bliver flere og flere borgere i kommunen – og dermed flere skolebørn. Skolerne presses på pladsen de kommende år. Hvordan vil I forholde jer til det?
”Det er vigtigt, at vi samtidig med at løse pladsproblemerne også tager udgangspunkt i skoler, som har mest brug for faciliteter og lokaler. Konkret i Virum er det Hummeltofteskolen. Vi har taget Lindegaardsskolen og Lundtofteskolen. Hummeltofteskolen står for tur. Hele SFO-bygningen med indskoling skal laves om, og det frigør lokaler andre steder på skolen.”
Kulturen
-Hvordan synes du, at kulturen har det i kommunen? Mangler der et større spille- og teatersted?
”Det sidste: Ja! For det er en del af et moderne byliv. Biograferne overlever nok ikke på sigt. Men levende kultur, ægte oplevelser, er der brug for. Musikskolen har ikke plads. Det har Ungdomsskolen heller ikke. Derfor skal der laves greb, hvor man tænker det sammen. Det skal have høj prioritet. I øjeblikket øver blæserensemblet i Fennebergsalen på Stadsbibioteket og skaber gener for brugere og medarbejdere. Det er en bunden opgave.
Når vi skal lave Lyngby Visionen, skal vi have fokus på flere opgaver for borgerne. I en Benny Andersen Park skal der laves et sted, hvor der kan spilles jazzmusik. Kommunen skal prioritere det her. De private får rigtige meget at se til med at få deres handel omstillet til den tid, der kommer.”
Byudviklingen
-Der er bygget meget nyt og meget stort det seneste årti. Hvordan synes du, at kommunens byudvikling skal være de næste 10 år?
”Der er begrænset byggerum. Og der er grund til nu at vise tilbageholdenhed. Og det er samtidigt vigtigt at forholde sig til hvad det er for byggeri vi har fået. Først og fremmest er der bygget en hel del ungdomsboliger det er rigtig fint. Og der er måske grundlag for lidt flere. Men i et lidt større perspektiv kan den opgave jo også løses i andre kommuner. Der er også bygget relativt dyre private lejeboliger.
Derimod er der ikke bygget ret meget almennyttigt boligbyggeri med mere rimelige huslejer. Det er vigtigt at vi fremover får mere af det, hvor det er muligt.
Der er bygget rigtig meget erhvervsbyggeri: Novozymes, Hempel, Microsoft mm. Men omvendt mangler der kulturtilbud, musikskole og meget andet, som mere er for borgerne. Det skal prioriteres højt.
Vi skal være skarpe, hvad vi faktisk har brug for – og ikke, hvad vi i øjeblikket kan tjene penge på.”
Velfærden
-Hvad skal finansiere velfærden i kommunen: Skatter eller effektiviseringer?
”Der har været løbende effektiviseringer. Men der er ikke pt. grundlag for mere af den slags. Vi har taget de effektiviseringer, vi kunne tage. Tværtimod ser vi eksempelvis på byggeområdet problemer med at realisere nødvendige projekter, og vi mangler hænder både på ældreområdet og i daginstitutionerne. Kulturen har det heller ikke for fedt.
Så derfor bør vi se på skattestigninger.”
Visionen
-Hvad er din og dit partis vision for Lyngby-Taarbæk Kommune de næste 10 år?
”Vi har en grøn foregangskommune, der har reduceret CO2 udslip på en måde, så alle har kunne være med – vi har realiseret de nationale målsætninger for 2030 og er i gang med CO2 neutralitet inden 2035.
Der er skabt rammer for et bæredygtigt byliv i Lyngby, der inkluderer nye former for erhverv herunder mere reparation og genbrug. Vores trafik er drevet fossilfrit både offentligt og privat, men den er også reduceret. Der er mindre trafikstøj, fordi hastigheder på de store veje er sat ned og, fordi der er lavet støjsikring. Vi har bevaret og udviklet de grønne områder, herunder skabt muligheder for gåture og grønne opholdsrum i det centrale Lyngby.”
Styrken
-Hvad er Lyngby-Taarbæks styrke, og hvordan synes du, at den skal bevares og eventuelt udbygges?
”Styrken i kommunen er, at den fortsat har en rimelig bred befolkningssammensætning og ikke er en velhaverghetto. Der er et i omegnssammenhæng velfungerende byliv.”
-Hvad er det bedste ved Lyngby-Taarbæk?
”Kombinationen af grønne områder i nærhed til et storbyområde som København.”