Velkommen til Enhedslisten i Lyngby

Enhedslisten i Lyngby beskæftiger sig naturligvis med Enhedslistens generelle politik, men også specifikt med konkrete problemer i Lyngby-Taarbæk kommune og i det storkøbenhavnske område.

Vi arbejder bl.a. med en kommunalpolitik der tager miljøet langt mere alvorligt og sikrer grøn og økologisk indkøbspolitik, begrænsning af biltrafik og grønne regnskaber i kommunens institutioner. Vi arbejder også med en børnepolitik der sikrer området langt flere ressourcer, madordninger, ordentlige normeringer og bedre pladsforhold.

Enhedslistens kandidatliste til kommunalvalget 2017 er klar

Så er vi klar til Kommunalvalget 2017 - tirsdag 21. november.
De seneste "fire år" (altså valgperioden) har Enhedslisten haft ét medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, nemlig Henrik Bang, som har lagt et enormt arbejde i hvervet.

Og derfor har medlemmerne i Enhedslisten Lyngby naturligvis bedt Henrik Bang om også at stå i spidsen i den kommende valgperiode. Han står øverst på Liste Ø 21. november, men han får selskab af otte andre kandidater.

Budget 2016 - Enhedslisten siger nej til flertallets budgetforslag

 Enhedslisten fremlagde d. 23. september sit eget forslag til budget 2016.
Vi erkender at kommunen er blevet bragt i en vanskellig situation af Venstreregeringens omprioriteringsbidrag, og at rammerne for budgettet derfor var meget snævre. Men der var andre løsninger end bevidstløse besparelser.

Tak for indsatsen!

Så er folketingsvalget gjort op og det er tid til at sige tak!

Tak til de 2.235 vælgere i Lyngby-Taarbæk, der satte kryds ved Enhedslisten.

Tak til de mange, der tog godt i mod vores valgmaterialer og som kom med tænksomme input og kommentarer, når vi var på gaden.

Og tak til de mange medlemmer af Enhedslisten der deltog aktivt i valgkampen.

Valgkampen er i gang!

Også i Enhedslisten Lyngby er vi klar til valgkampen. Vi vil i de næste uger knokle med at argumentere for en rød og grøn politik. For en anstændig behandling af arbejdsløse og syge, for større lighed og for en markant grøn omstilling.

Enhedslistens slogan er "Fællesskab fungerer" og det gælder også i valgkampen. Enhedslisten har ikke rige sponsorer - men mange rare og arbejdssomme medlemmer. Har du lyst til at blive medlem af Enhedslisten eller støtte os økonomisk gøres det lettest via www.enhedslisten.dk

Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole -en beretning fra det kommunalpolitiske overdrev

Engang for år tilbage have Lyngby Taarbæk en velfungerende ungdomsskole på Gyrithe Lemches Vej. For så vidt har vi stadig en velfungerende ungdomsskole – men spørgsmålet er hvor længe endnu.

Egentlig burde jeg skrive historien om mine og andre børns gode oplevelser, om fantastiske dramaforestillinger, om kampsport og trommeundervisning, om smykkeværksteder og ekstra tysk. Det må blive en anden gang.

Det der skal fortælles her er nemlig en grotesk historie – delvist en parodi på politik. Desværre er den sand.